Læger og tandlæger
De fleste advokatvirksomheder beskæftiger sig med køb og salg af virksomheden, men køb og salg af lægepraksisser og tandlægeklinikker adskiller sig på mange måder i forhold til almindelige virksomheder. Det er et livsværk, der skal købes eller sælges, og der gælder helt særlige regler, som advokaten skal være fortrolig med.
Med udgangspunkt i branchens særlige kendetegn yder vi specialiseret rådgivning til privatpraktiserende speciallæger og tandlæger i alle juridiske forhold relateret til deres virksomhed, herunder bl.a. i forbindelse med køb og salg af praksis, indgåelse af interessentskabskontrakter, etablering af kompagniskabs-, samarbejds-, eller delepraksis, eller når praksis skal opdeles.
Siden 2015 har vi været optaget på Legal 500s liste over de bedste advokatfirmaer i Danmark, herunder inden for "commercial, corporate and M&A". Legal 500 er det mest prominente juridiske opslagsværk i verden. Legal 500 er uafhængigt og baserer sig på årlige interviews med kunder og brancheaktører og disses vurderinger af vores arbejde i det seneste år.