Gældssanering
Der kan være mange grunde til, at du som privatperson står med en stor gæld, som du ikke er stand til at betale inden for en overskuelig fremtid.
Gælden kan være opstået på mange måder, eksempelvis efter skilsmisse, ved salg af bolig, tvangsauktion, forbrugslån, tab på virksomhed, optagelse af ny gæld for at kunne betale gamle lån, kautionsforpligtelser mv. Gælden kan også være opstået i forlængelse af en personlig konkurs. Årsagerne kan være mange, men fælles for alle situationerne er, at der er en gæld, som er så stor, at det er svært at se sig ud af den.
Uanset baggrunden for gældsstiftelsen bør du overveje mulighederne for en gældssanering. Der gælder en række specifikke betingelser for at opnå gældssanering, og hvis du opfylder betingelserne for en gældssanering, kan du være fri af dine gældsforpligtelser efter - som udgangspunkt - tre år. Såfremt en gældssanering ikke er løsningen for dig, kan det ofte være en mulighed at indlede en dialog med dine kreditorer om en frivillig akkordering af gælden.
Hos GALST er vi specialiseret i gældssaneringer og frivillige akkordordninger. Vi har mange års erfaring indenfor området og som tilknyttet medhjælper i skifteretten i gældssaneringssager, kender vi de specifikke betingelser, der skal være opfyldt for, at der kan opnås gældssanering. Vi hjælper dig med at afdække, om det er en gældssanering eller en frivillig akkordordning, der kan være løsningen for dig.