Bolig- og erhvervslejeret
Lejeloven er under revidering om end den kommende revision ikke gør op med junglen af regler om lejefastsættelse. Såvel boliglejeretten som erhvervslejeretten kræver faglig indsigt og praktisk erfaring, når kunderne skal rådgives.
Afdelingen for fast ejendom og byggeri arbejder dagligt med privat boligudlejning og erhvervsudlejning. Privat boligudlejning er omfattet af lejeloven og boligreguleringsloven, mens erhvervsudlejning er omfattet af erhvervslejeloven.
Vores arbejde inden for dette område består eksempelvis i forhandling og udarbejdelse af lejekontrakter, gennemgang heraf i forbindelse med køb og salg af ejendomsporteføljer, rådgivning om tilbudspligt, retssager om lejefastsættelse og regulering af lejen, konfliktløsning omkring forbedringer, fraflytning og mangler m.v.
Advokat Kristian Dreyer er boligdommer ved Boligretterne i København, Glostrup og Lyngby, og har undervist i bolig- og erhvervslejeret på Erhvervsakademiet i Lyngby i en årrække.
Afdelingen fører et betydeligt antal rets- og voldgiftssager samt sager ved Huslejenævnene og Ankenævnet i København.