Den første regulering af andelsboligforeninger kom til i 1976, og siden er meget vand løbet i åen, og reguleringen af boligformen er blevet ganske kompliceret.


En andelsboligforening er en forening, der har til formål at eje og drive en beboelsesejendom på andelsbasis. Det indebærer, at beboelsesejendommen ejes af andelsboligforeningen, og alle medlemmer har andel i foreningens formue og eksklusiv brugsret til en bestemt bolig.

Der findes i omegnen af 200.000 andelsboliger i Danmark, svarende til godt 7,5 % af alle boliger. Det er godt en tidobling siden 1981.

Andelsboligretten er blevet en kompliceret affære, og kræver specialviden, når man skal rådgive andelsboligforeninger og deres bestyrelser og administratorer, penge- og realkreditinstitutterne, ejendomsmæglerne, eller de privatpersoner der enten skal sælge eller købe en andelsbolig.

Advokat Kristian Dreyer har ført et betydeligt antal sager inden for andelsboligretten, og har skrevet lærebogen "Ejer- og andelsboligforeninger" samt "Fra maksimalpris til overpris". Kristian Dreyer er desuden ekstern lektor på Det Juridiske Fakultet, hvor han i faget omsætning af fast ejendom underviser i bl.a. andelsboligforhold. Endvidere er han boligdommer i København, Lyngby og Glostrup, og det er i boligretten, at de fleste af alle andelsboligtvister bliver afgjort. Det giver ham på mange måder en force, når der skal føres retssager.

Vi er faste advokater for Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation, der er andelsboligernes interesseorganisation. Kristian Dreyer har senest undervist på foreningens kurser i forbindelse med indførelse af de nye regler i andelsboligloven og indførelsen af de såkaldte nøgleoplysningsskemaer.

Vores specialister rådgiver om alle forhold inden for andelsboligretten og yder desuden foreningsretlig og byggeretlig rådgivning til andelsboligforeninger.

Det er vores tre specialister der har ført de mest omtalte retssager om andelsboliger i Danmark igennem de senere år:

Kristian Dreyer og Ali Simiab har skrevet den juridiske lærebog ”Ejerlejligheder og andelsboliger”, udgivet af Karnov Group, der er kan købes her:

https://shop.karnovgroup.dk/products/dk-ejer-og-andelsboligret-2-udg

 

SAG/INSTANS

BESKRIVELSE

Østre Landsret (U2015.283Ø)

Principiel retssag om, hvorvidt et fejlagtigt andelsindskud baseret på en forkert beregning kan anes for at være "overpris", og derfor kan kræves tilbagebetalt.

Højesteret (U2013.1093H)

Principiel retssag om, hvorvidt en negativ værdi af en renteswapaftale skal fradrags i andelsværdiberegningen ganske om prioritetsgæld.

Københavns Byret (TBB 2014.945)

Principiel retssag om andelshaveres vedligeholdelsespligt, og erstatningsansvar ved at forvolde skade på foreningens ejendom.

Østre Landsret (TBB 2014.100)

Principiel retssag om andelshaveres ret til at gennemføre renoveringsarbejder i sin egen andelsbolig.

Østre Landsrets dom af 14.06.2013, B-3739-12

Principiel retssag om skæv boligafgift, og andelshavers ret til at kræve tilbagebetaling af for megen boligafgift i forhold til, hvad andre havde betalt i perioden. Ligebehandlingsprincip.

Østre Landsrets dom af 21.02.2013, 7. afdeling i B-2107-12

Principiel retssag om, hvorvidt erhvervsandelshavere er undergivet bopælskravet for boligandele, og derfor selv skal drive sit eget erhverv fra erhvervsandelen, og ikke uden dispensation kan bortforpagte erhvervsdriften.

Københavns Byret (TBB 2011.574)

Principiel retssag om, hvorvidt man ved beregning af maksimalprisen skal medregne eller se bort fra "buffere/hensættelser".

Højesteret (U2011.2134/1H)

Principiel retssag om, hvorvidt "reguleringsklausuler" er gyldige i henhold til andelsboligloven.

Højesteret (2011.2101/1H)

Principiel retssag om, hvorvidt en ekskluderet andelshaver har ret til en værdistigning efter eksklusionen men inden fraflytningen/dækningssalget.

Højesteret (U2009.1448/1H)

Principiel retssag om hvorvidt betalingspåkrav var anset for fremkommet, og derfor kunne medføre eksklusion af andelshaver.

 

Seneste omtaler i dagspressen:

Hver 10. andelsbolig sælges over udbudsprisen (artikel fra boligsiden.dk)
Vi har bare forsøgt at hjælpe (artikel fra Jyllands Posten)
Boligadvokat er rystet (artikel fra Jyllands Posten)
Andelshavere øjner erstatning (artikel fra Jyllands Posten)
Nykredit tager magten over andelsboligforening (artikel fra Jyllands Posten)
Pas på faldgrubber ved selvsalg (artikel fra erhvervssektionen Jyllands Posten)
Millionregning for mælgerfejl (artikel fra erhvervssektionen Jyllands Posten)
Ny andelsboligdom afklarer retsstilling (artikel fra Ejendomsforeningen Danmark)
Kun tidligere andelsboligejere kan dække milliontab (Danmark Radio)
Andelsboliger sælges til overpris (Berlingske)