Vi fejrer WorldPride i København 2021!
Vi fejrer WorldPride i København 2021!
Hos GALST vil vi gerne sætte fokus på mangfoldighed og retten til at være, den man er.
I år er noget særligt, da København er værtsby for den internationale WorldPride, der i øvrigt afholdes sammen med EuroGames, der kan sammenlignes lidt med OL for LGBT+ personer. Godt 2.000 atleter dyster i 22 sportsgrene. Da arrangementet er så stort, løftes det i et samarbejde mellem København og Malmø, og derfor ser man også Øresundsbroen oplyst i regnbueflagets farver.
Priden bliver i de kommende dage samlet foran vores kontor på Gammel Strand, og det støtter vi selvfølgelig op omkring. Vi ønsker visuelt at markere og synliggøre en af de værdier, vi altid har stået for, nemlig plads til forskellighed.
Derfor kan man se vores farverige banner, på kontorfacaden.
Vi ønsker alle nogle gode dage med WorldPride og EuroGames !
Læs mere om WorldPride her: https://copenhagen2021.com/worldpride/
Læs mere om EuroGames her: https://copenhagen2021.com/eurogames/