Den 7. november 2022 afviste Tinglysningsretten at tinglyste nye særvedtægter for en ejerforening under henvisning til, at den ligger ind over skel, og således omfatter flere matrikler med ejerlejlighedsopdelte bygninger. Tinglysningsretten mente, at dette var i strid med ejerlejlighedslovens § 2, der definerer, hvad man forstår ved en ejerforening.

Tinglysningsretten mente, at man alene kan opfatte en ejerforening som det fællesskab der opstår, når en en eller flere bygninger på én matrikel opdeles i ejerlejligheder. Hvis flere sådanne bygninger på flere matrikler derfor efterfølgene slås sammen i én samlet ejerforening (såkaldt samadministration) mente Tinglysningsretten, at dette var i strid med ejerlejlighedslovens definitioner, og man afviste at ville tinglyse særvedtægter for en sådan ejerforening, der i praksis ved samadministration udadtil opfattes som én ejerforening. 

Det gav anledning til kære, og Tinglysningsretten valgte efter modtagelse af kæreskrift, at omgøre sin afvisning. Flere ejerforeninger, der ligger ind over skel og derved omfatter flere matrikler, har i den senere tid også modtaget afvisninger. Men nu har Tinglysningsretten altså ændret opfattelse, og alligevel tlladt tinglysning af særvedtægter for en sådan samadministreret ejerforening. 

Advokat Kristian Dreyer førte sagen overfor Tinglysningsretten på vegne af E/F Tranevænget 2-12, 2900 Hellerup, og ved fremtidige lignende sager kan der med fordel henvises hertil overfor Tinglysningsretten. Det ville reelt være en bombe under ejerlejlighedsmarkedet, hvis afvisningen var sket med rette, idet en ret stor del af alle landets ejerforeninger er etableret i sådanne konstruktioner. Hvis man ikke anerkender disse som lovligt etableret, vil alle disse ejerforeninger nu og fremover få problemer med at opdatere sine særvedtægter, og ville reelt skulle opløs og splittes op i mindre ejerforeninger. Konsekvenserne ville være uoverskulelige for mange ejerforeninger. 

Et af problemerne med disse samadministrerede ejerforeninger er imidlertid, påpeger advokat Kristian Dreyer, at der ved den enkelte ejendoms opdeling fastsættes et tinglyst fordelingstal, der ikke kommer til at harmonere med den enkelte ejerlejligheds størrelse i forhold til den samlede ejerforening men kun i forhold til den formelle ejerforening, der opstår når den enkelte ejendom ejerlejlighedsopdeles. Man vil derfor skulle fastsætte nogle administrative fordelingstal og nogle stemmeregler, der passer til konstruktionen. Fastsættelse af sådanne administrative fordelingstal skal ske ved stiftelsen, da indførelsen heraf efterfølgende kræver enstemmighed blandt alle medlemmer. 

Hvis du har spørgsmål til tinglysningsretlige eller ejerlejlighedsretlige sager, er du velkommen til at kontakte ejendomsafdelingen herunder advokat Kristian Dreyer hos GALST, der er blandt de førende specialister inden for deres felt.