K2 item: Kristian Strandberg Dreyer, Sune Nyvang Blohm

Højesteret afsagde den 1. maj 2018 dom i en sag om ophævelse af et lejemål begrundet i lejerens søns kriminalitet begået i boligområdet, hvor ejendommen med lejemålet var beliggende (U 2018.2625 H (TBB 2018.677)). Lejeren blev udsat.

Landsretten havde tidligere afvist, at der i sagen var grundlag for ophævelse, da kriminaliteten ikke var begået med den efter ophævelsesbestemmelsen fornødne tilknytning til ejendommen.

Blandt andet på baggrund heraf blev der indgået en forligsaftale i Folketinget og senere fremsat lovforslag om en ændring af lejeloven og lov om leje af almene boliger, så det skulle blive lettere at ophæve lejemål i en situation som den, der forelå i denne sag. Udsættelse af lejeren skal kunne ske gennem fogedretten, og retten skal ikke tage stilling til væsentlighed, da denne ligger implicit. Lovændringerne trådte i kraft den 1. december 2018.

Den 13. november 2018 havde Højesteret afsagt endnu en dom (U 2019.664 H) med samme problemstilling. Her blev resultatet (efter foretagelse af en proportionalitetsvurdering), at lejeren ikke kunne udsættes. Afgørelsen sætter dermed nogle grænser for gennemførelse af en udsættelse af en lejer, som lovændringen ikke kan imødekomme. Det er derfor ikke nødvendigvis blevet lettere at udsætte lejere efter lovændringen. Den nødvendige proportionalitetsvurdering skal foretages, uanset om der er hjemmel til at kræve lejeren udsat gennem fogedretten (uden prøvelse i boligretten).

Højesteret afsagde den 1. maj 2018 dom i en sag om ophævelse af et lejemål begrundet i lejerens søns kriminalitet begået i boligområdet, hvor ejendommen med lejemålet var beliggende (U 2018.2625 H (TBB 2018.677)). Lejeren blev udsat. Landsretten havde tidligere afvist, at der i sagen var grundlag for ophævelse, da kriminaliteten ikke var begået med den efter ophævelsesbestemmelsen fornødne tilknytning til ejendommen. Blandt andet på baggrund heraf blev der indgået en forligsaftale i Folketinget og senere fremsat lovforslag om en ændring af lejeloven og lov om leje af almene boliger, så det skulle blive lettere at ophæve lejemål i en situation som den, der forelå i denne sag. Udsættelse af lejeren skal kunne ske gennem fogedretten, og retten skal ikke tage stilling til væsentlighed, da denne ligger implicit. Lovændringerne trådte i kraft den 1. december 2018.

Den 13. november 2018 havde Højesteret afsagt endnu en dom (U 2019.664 H) med samme problemstilling. Her blev resultatet (efter foretagelse af en proportionalitetsvurdering), at lejeren ikke kunne udsættes. Afgørelsen sætter dermed nogle grænser for gennemførelse af en udsættelse af en lejer, som lovændringen ikke kan imødekomme. Det er derfor ikke nødvendigvis blevet lettere at udsætte lejere efter lovændringen. Den nødvendige proportionalitetsvurdering skal foretages, uanset om der er hjemmel til at kræve lejeren udsat gennem fogedretten (uden prøvelse i boligretten).