Landsretsdom: Opsigelse af lejer
I april var advokat Carsten Bo Løjborg i Østre Landsret for at repræsentere en privat udlejer i en sag om opsigelse af et lejemål til egen brug.
Dommen er netop afsagt, og vores klient fik medhold. Landsretten har nogle gode præmisse om betingelserne herfor.
Opsigelsesadgangen følger af lejelovens § 83, stk. 1, litra A, og det afgørende er, at udlejer vitterligt har til hensigt at benytte lejemålet til sig selv. Udlejers ønske om at eget brug var begrundet i ønsket om at bo tættere på deres børn, udlejers alder, og deres personlige og arbejdsmæssige forhold, der tilsammen løftede bevisbyrden for, at lejemålet skulle benyttes af udlejer selv.
Landsretten ændrede byrettens dom til fordel for udlejer.
Byretsafgørelsen omhandler dom af 5. juli 2017 i BS-151-1522/2016, og landsretsdommen er afsagt 23. maj 2018, 19. afdeling, i B-1717-17.
Har du spørgsmål til dommen eller til emnet i øvrigt, er du velkommen til at kontakte advokat Carsten Bo Løjborg.