Ejendomsmægler frifundet - bordel og legeplads
Advokat og partner Kristian Dreyer har den 25. juni 2019 fået frifundet en ejendomsmægler såvel som ejendomsmæglervirksomheden i anledning af en tvist om påstået bordelvirksomhed og påstået manglende oplysning om legeplads foran lejlighedens køkkenvindue - begge dele med væsentlige genevirkninger for køber.
Discplinærnævnet for Ejendomsmægler (DNFE) har i en længe ventet kendelse frifundet Kristian Dreyers klient i anledning af formidling af en ejerlejlighed, hvorunder der ifølge køberne blev drevet bordelvirksomhed. Køberne mente, at forholdet burde have været undersøgt af ejendomsmægleren, der på vegne af sælgeren formidlede ejerlejligheden i stuen solgt. Sælgeren havde ikke selvstændigt oplyst køberne eller ejendomsmægleren om bordelvirksomheden, som ifølge køberne blev drevet fra kælderejerlejligheden.
Herefter opstod spørgsmålet om, hvorvidt og i givet fald hvor langt en ejendomsmæglers selvstænige undersøgelses- og oplysningsforpligtelse overfor køber kan og skal strækkes.
Køberne gjorde bl.a. gældende, at bordelvirksomhed ikke ifølge vedtægterne for ejerforeningen var tilladt, og at klinikken havde en hjemmeside, der burde give ejendomsmægleren mistanke om, at der nok blev drevet bordelvirksomhed og ikke blot massageklinik. Sælgeren burde ifølge køberne være bekendt med døgnåben bordeldrift, og da sælger også selv sad i ejerforeningens bestyrelse, og boede umiddelbart ovenover, burde sælger have kendt til bordeldriften, og følgelig burde ejendomsmægleren også have oplyst herom (identifkation).
Heroverfor gjorde ejendomsmægleren gældende, at sælgeren intet havde oplyst, og at det ikke umiddelbart ud af modtagne dokumenter om ejerlejligheden, der skulle formidles, og af ejerforeningens dokumenter, herunder referater og andet, var forhold der gav ejendomsmægleren anledning til selvstændigt at foretage supplerende undersøgelser, samt at det i øvrigt ville være svært at forestille sig, hvilke undersøglser ejendomsmægleren i givet fald skulle iværksætte for at sikre sig, at der ikke blot var tale om massage(!). Man var bekekendt med massageklinikkens eksistens, men havde ikke nærmere undersøgt omfanget eller karakteren af driften, da det i øvrigt bevisligt var ret sædvanligt i området på Vesterbro, hvor der under sagen blev fremlagt oversigter med massageklinkkers placering. Desuden fremgik det af dokumenter udleveret til køberen, at der var en erhvervsejerlejlighed i kælderen, samt at der ikke måtte drives bordelvirskomhed men gerne massageklinik. Potentille købere kender til massageklinikkerne på Vesterbro i København, der er en integreret del af området og den særlige stemning på Vesterbro. Der var taget højde herfor ved prissætningen, og i øvrigt stor køberinteresse for den konkrete ejerlejlighed, da ejerlejligheden blev solgt til overbud. Massagedrift er lovlig efter dansk ret, og derfor heller ikke noget, der selvstændigt skulle oplyses om så længe der er tale om lovlig erhvervsudøvelse.
DNFE fandt, at ejendomsmægleren ikke havde haft en særlig anledning til at foretage nærmere undersøgelser - underforstået at det var ret sædvanligt for området og lovligt at drive massageklink - og i øvrigt ikke noget konkret, der ud fra ejendomshandlens dokumenter fremstod som et problem i ejerforeningen. Herefter fandt DNFE ikke, at ejendomsmægleren havde tilsidesat god ejendomsmæglerskik, der således blev frifundet.
Sagen angik ligeledes manglende oplysning om en legeplads tilhørende en lokal børnehave umiddeblart foran køkkenvinduet. Køberne klagede også over, at ejendomsmægleren ikke have oplyst køberne om, at den tilhørte en børnehave, og at der var meget larm derfra. Dette sammen med den påståede bordeldrift i kælderen, gjorde det ifølge køberne ulideligt at bebo lejligheden. Også på dette punkt blev ejendomsmægleren frifundet, idet køber og købers advokat ved dokumenternes gennemgang heraf kunne udlede, at legepladsen tilhørte en børnehave. Køber var derfor, eller burde have været, bekendt med forholdet, forud for handlens endelige indgåelse.
Ejendomsmæglervirksomheden blev også frifundet, idet der ikke var forhold ved selve driftens tilrettelæggele eller tilsyn med medarbejderne i ejendomsmæglervirksomheden, der kunne begrunde et virksomhedsansvar.